søndag den 1. september 2013

Koh Samui! :)

Hej alle :)

Så kom vores første tur ud på de, efter sigende, fantastiske øer der ligger i den thailandske bugt. Fredag aften tog vi en bus fra byen til færgen og videre til Koh Samui (koh = ø), og var fremme på øen 2½ time senere. Herefter gik turen med taxa om på den anden side af øen, hvor vi efter lidt tid fandt vores hotel. Hotellet så rigtig lækkert ud, men da vi startede med at finde tre kakkelakker på værelset var det ligesom ikke så fedt mere, men vi overlevede og brugte alligevel det meste weekenden uden for værelset.
Fredag aften fandt vi lidt mad, og fik lidt søvn. Lørdag havde vi booket en full day Safari Trip, som varede fra kl. 9 om morgenen til 17.30. Det har ind til videre været den fedeste oplevelse, synes jeg. Vi blev samlet op i en jeep, hvor der på det meste af turen kunne sidde to på taget, hvilket også blev prøvet og var super sjovt! Vi fik set en masse seværdigheder på øen som fx nogle forskellige klipper, vandfald, en meget stor buddha figur og en mummificeret munk. Vi kørte også over et bjerg hvor vi var 650 meter over havoverfladen og fik taget en masse gode billeder. På vej op af bjerget fik vi også set en plantage med gummitræer og kørt vildt i jeepen :D
Undervejs på turen var vi også forbi et sted hvor man kunne se nogle aber der havde gået på Monkey Training Collage (og ja, der er faktisk sådan et sted!) Og lært hvordan og hvilke kokosnødder der skulle tages ned fra træerne. Det var ret vildt at se at de bare havde teknikken til det, og gør jo menneskernes arbejde meget nemmere. Og som de fortalte så får aberne brugt deres intelligens og får faktisk et certifikat på, at de har gået på abe-skolen :)
Her fik vi også lov til at få taget et billede med en af aberne på armen.
Nogle andre dyr vi også så var elefanter. Først så vi et show med nogle af baby /de unge elefanter som lavede en masse kunstner, så forsøgte vi (8 mennesker) at trække en elefant og bagefter kunne vi ride på dem (som for mig nok har været højdepunktet i weekenden). Det var en 25 år gammel elefant Irene og jeg red på, og ham der gik med den lod os på skift sidde på nakken af den og han tog en masse billeder af os, så det var super fedt, og rigtig sjovt at prøve at ride en elefant. :)
Undervejs smagte vi forskellige thailandske frugter og fik også frokost ved en rigtig god udsigt. :)
Så som I kan høre fik vi oplevet rigtig mange ting i går, men tror vi alle havde en rigtig god dag! Så vi var trætte da vi kom hjem, men sluttede dagen af med aftensmad på stranden efterfuldt af lysshow og drinks, også på stranden, så en rigtig lækker dag.

I dag stod vi op og tog træningstøj på, og så ellers i bare tæer ned og løbe langs vandkanten, hvilket slår Østerstrand mange gange med udsigten. ;) Bagefter lavede vi nogle forskellige styrkeøvelser i standet og så havde vi også fortjent en god morgenmad. Resten af dagen gik med at slikke sol, hvilket godt kan ses på os, og så fik vi shoppet lidt i nogle af butikkerne inden turen igen gik hjem til Surat Thani.

Det var en rigtig flot ø, som I også kan se på nogle af de billeder der nok skal komme op, og vi glæder os meget til at komme afsted næste gang og se en af de andre.
Så vi er godt ladet op til en ny og helt sikkert spændende uge på hospitalet!
Ha det godt, knus Gitte. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar