lørdag den 28. september 2013

Bangkok :)

Tirsdag da Irene og jeg var færdige med vores dykkercertifikat gik turen mod Bangkok. Det er en ret lang tur, men bussen er da heldigvis til at sove i.
Onsdag startede dagen med at være kulturelle. Vi fik set Grand Palace og lidt andet vi kunne gå rundt til. Efter frokost blev planerne hurtigt lavet til at resten af dagen skulle foregå i et ret stort shoppingcenter, da himlen lige åbnede for sluserne - og hernede er det ikke lidt af gangen der kommer :D
Men tiden gik hurtigt alligevel! Og vi nåede skam også at få købt en masse - heldigt at Louise skulle have en ny kuffert, så vi kunne komme alle vores poser deri ;)
Onsdag aften blev brugt på værelserne og på planlægning af dagene efter Bangkok.
Torsdag gik også med sightseeing og shopping - ved ikke hvad man ellers skal få tiden til at gå med i Bangkok. :D Om aftenen valgte vi at skrue helt op for festlighederne og genopleve lidt af filmen Hangover II - Thailand.! Så vi fandt hotellet hvor dele af filmen er optaget og startede med at nyde aftensmaden på etage 52! Vi sad ude på en balkon og nød den skønne udsigt over Bangkok - altid blev bare flottere fra højden, man kunne ikke se at floden var helt brun af affald eller at gaderne ikke var lige kønne, deroppe var det hele bare flot. :) Efter aftensmaden fik vi cocktails på Sirocco Sky Bar (etage 64), som er den man kan se i filmen. Og så skulle vi selvfølgelig smage en Hangovertini. :) Det var en rigtig fedt oplevelse, og en del anderledes end de drinks vi har nydt på stranden. ;)
Dette var en rigtig god måde at sige på gensyn til hinanden på - for torsdag morgen tog Irene og jeg tilbage til Koh Tao - vores, ind til videre, yndlingsdykkersted, og Sabrine og Louise begav sig nordpå til Chiang Mai. :) Jeg kan ikke sige meget om hvad de oplever, men ved at de glædede sig og at førstehåndsindtykket af byen var godt!
For Irenes og mit vedkommende kommer de sidste dage til at indholde meget hav. :D Vi kan tydeligvis ikke få nok af dykning, og eftersom vi ikke så en skildpadde eller hvalhaj sidste gang må vi jo give det en chance mere. ;)
I dag, vores første hele dag på Koh Tao, har vi været på 100-bath øen; Koh Nang Yuan. Her har vi nydt stranden og solen, som lidt er det eneste øen har, udover et viewpoint som vi selvfølgelig også var oppe og kigge fra :)

I morgen går det løs med dykningen, denne gang fun dive, da vi jo er blevet open water dykkere. :) Det bliver så skønt at komme ned til alle de flotte fisk og koraller igen :D

Resten af tiden flyver sikkert afsted, da der kun er 5 dage til turen går mod Danmark igen! Mærkeligt at tænke på at vi allerede har været her i 5 uger, men det bliver nu også dejligt at komme hjemad snart. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar