Så er det tid til at fortælle lidt igen. ;) Der kommer masser af små indlæg herinde, men det er jo også i starten at der sker en masse nye ting hele tiden :)
I går startede vi med at arbejde og det var rigtig hyggeligt. VI mødte de andre fysioterapeuter, Pi Mii som er leder af fysioterapi afdelingen og vores to supervisorer Kira og Pi Quang (Pi er noget man sætter foran navne hernede - for høflighedens skyld, undtagen Kiras, da hun ikke gider det). I denne uge og i næste uge følges Irene og jeg med Kira som er nede i træningssalen hvor der primært kommer patienter udefra, altså dem der bor hjemme men som skal komme og træne med fysioterapeuter. Louise og Sabrine er på "the ward" sammen med Pi Quang, som er oppe på afdelingerne og har mødt en masse patiener, nogle af dem sikkert meget dårligere end dem Irene og jeg træner med, men en stor del af sygehuset også, som har ca. 800 patienter indlagt på hospitalet. Efter de første to uger bytter vi så, så vi alle får prøvet begge dele.
Jeg kan selvfølgelig kun tale for det jeg laver, men det har i de sidste to dage været rigtig godt, har dog også kun hørt positivt fra Louise og Sabrine, dog er der tydelig forskel på fysioterapi i Danmark og i Thailand. Der er mange ting vi har lyst til at indføre som de ikke bruger her endnu ;)
Vi er allerede blevet kastet ud i meget, der er ikke meget forberedelse, men bare "her er en ny patient til jer", og så er det bare med at tænke hurtigt, men det er nu også meget sjovt. Det er meget forskellige patienter vi har i "the gym" - som de kalder det der hvor Irene og jeg er. VI har bl.a. haft en pige der er lam fra brystet og ned efter et trafikuheld, men hun er super sød og snakker engelsk, så det er meget rart. :D Vi har også haft flere børn der skal trænes en masse med og flere patienter der har været ude for trafikuheld, dem synes jeg allerede at der er mange af hernede, men måske jeg ikke er så overrasket, for de kører altså ikke som vi gør i Danmark, og der er ikke så mange regler, eller i hvert fald ikke nogen der bliver fulgt, ift. Fart, sikkerhed i form af bælter mm. Det er dog aldrig sjovt at møde nogen der har været udsat for en ulykke, specielt ikke nogen på ens egen alder eller yngre, men vi kan jo så gøre hvad vi kan for at gøre deres hverdag lidt bedre, det er i hvert fald med åbne arme at vi tager imod udfordringerne, selvom de er lidt svære til tider, og det sværeste indtil videre er sprogbarrieren. Vi er dog ved at fange de vigtigste ord vi skal bruge, så de kan lave det vi gerne vil, men der er ikke meget small talk med patienterne. ;)
Jeg synes bare at tiden på hospitalet flyver afsted, men det går jo hurtigt når man har det sjovt, og der er en masse at lave, hvilket er dejligt. Og en masse udfordringer selvfølgelig, da der ikke er de samme redskaber som derhjemme, så det gælder om at være kreativ.
Efter arbejde i dag tog Kira os med ned i byen, da vi havde spurgt om hun kunne fortælle os hvor vi kunne købe billetter til at komme til Koh Samui i weekenden, men så sagde hun at vi bare kunne hoppe med i hendes bil og så kørte hun os derned, og så gik vi en tur på et marked hvor hun fortalte hvad vi skulle prøve, så vi fik smagt lidt og fik også aftensmaden med hjem fra et gadekøkken (bonusinfo: pris pr. Person = 4 kr.), så nu må vi håbe at vi kan tåle det. ;) Ej, det smagte i hvert fald rigtig godt, selvom portionerne ikke er så store, men det er thai'erne selvfølgelig heller ikke. :D
Her til aften har vi fået booket et hotel på Koh Samui, så der tager vi til i morgen efter arbejde og kommer hjem søndag, så det bliver forhåbentlig en god weekend, i hvert fald hvis vi kan få noget sol, så vi kan ligge på stranden som ligger 50 meter fra det hotel vi skal bo på. Det bliver bare lækkert! Men det skal der helt sikkert nok blive skrevet noget mere om, så I kan se og høre hvad vi har set og oplevet der.
I må have det godt så godt så længe!
Sawasdee-Ka. :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar