Lidt billeder fra vores tur på Koh Tao, vores undervands univers med en hvalhaj og en masse fisk, en lagune fra nationalparken og et billede fra aftensmaden den sidste aften i Thailand (og ja, er faktisk blevet lidt brun) ;)
torsdag den 3. oktober 2013
Tak for et fantastisk eventyr, Thailand!
Så er det, desværre, blevet tid til sidste indlæg! Det er jo både godt og skidt at skulle herfra. Der er selvfølgelig en masse ting der vil blive savnet hernede; den dejlige billige mad, de lækre strande og den fantastiske natur. Samt de små gadeboder hvor man kan købe pandekager med nutella og banan eller frisk frugt til ingen penge :D
De sidste dage efter Bangkok er for Irenes og mit vedkommende brugt på de skønne øer i den thailandske bugt. Vi kunne ikke få nok af dykning, og tog efter Bangkok tilbage til Koh Tao, hvor vi først havde et par dage med sightseeing, der bl.a. betød en tur rundt på øen på scooter! Så sjovt. :)
Mandag og tirsdag gik med fun-diving og afslapning. Det var skønt at komme ned i vores under water univers! Men må dog fremhæve tirsdagen som den bedste dag, da vi fik svømmet med en hvalhaj - eller som de siger hernede: big fucking shark :D Det var imellem vores to dyk, at vores kaptajn havde snak med nogle andre dykkerbåde om en hvalhaj der svømmede rundt. Så det var hurtigt på med mask og finner, og så ellers bare i vandet. Den ca. 4 meter lange hvalhaj svømmede bare rundt i blandt os, og hvis vi havde strakt armen ud havde vi rørt den. SÅ vildt! Det må siges at være et af de helt store højdepunkter ved dykningen hernede. :) Det gjorde bare hele oplevelsen meget federe - specielt når de garvede dykkere, som fx vores instruktør kunne blive misundelig, og helt okay at vi ikke fik set nogen skildpadde. :)
Tirsdag efter vores fundive, som vi havde med Per, vores divemaster - der tog en masse lækre billeder undervejs - tog vi færgen til Koh Samui hvor den sidste hele dag i Thailand skulle nydes. :)
I går gik så med en speedbådstur rundt i en marine national park, hvor der også var tid til at gå op til forskellige udkigstårne og både få snorklet og solbadet, så vi kunne få det sidste skud sol inden vi skal hjem i kulden ;)
I dag har vi så taget færgen og bussen til Krabi, hvor vi lidt senere skal mødes med Sabrine og Louise i lufthavnen. De tog efter Chiang Mai til Phuket og havde en dag der i går - så forhåbentlig har de haft ligeså godt vejr som os til en dag på stranden :)
Nu er kufferterne pakket, og forhåbentlig ikke mere en 20 kg., og vi venter bare på at komme hjem. Så selvom der er mange ting at savne herfra bliver det nu også godt at komme hjem til en rugbrødsmad og et glas mælk. :D
Håber I alle har kunne få lidt ud af at læse bloggen - og ikke er blevet alt for misundelige ;)
Vi ses snart i Danmark. :)
søndag den 29. september 2013
Billeder VIII :D
Lidt billeder fra sightseeing i Bangkok (inkl. lækre Irene og jeg i de tørklæder man kan låne for at få dækket skuldre og knæ) ;).
Fra sirocco sky bar og tilbage på Koh Tao - som er blevet udforsket på scooter. :)
lørdag den 28. september 2013
Bangkok :)
Tirsdag da Irene og jeg var færdige med vores dykkercertifikat gik turen mod Bangkok. Det er en ret lang tur, men bussen er da heldigvis til at sove i.
Onsdag startede dagen med at være kulturelle. Vi fik set Grand Palace og lidt andet vi kunne gå rundt til. Efter frokost blev planerne hurtigt lavet til at resten af dagen skulle foregå i et ret stort shoppingcenter, da himlen lige åbnede for sluserne - og hernede er det ikke lidt af gangen der kommer :D
Men tiden gik hurtigt alligevel! Og vi nåede skam også at få købt en masse - heldigt at Louise skulle have en ny kuffert, så vi kunne komme alle vores poser deri ;)
Onsdag aften blev brugt på værelserne og på planlægning af dagene efter Bangkok.
Torsdag gik også med sightseeing og shopping - ved ikke hvad man ellers skal få tiden til at gå med i Bangkok. :D Om aftenen valgte vi at skrue helt op for festlighederne og genopleve lidt af filmen Hangover II - Thailand.! Så vi fandt hotellet hvor dele af filmen er optaget og startede med at nyde aftensmaden på etage 52! Vi sad ude på en balkon og nød den skønne udsigt over Bangkok - altid blev bare flottere fra højden, man kunne ikke se at floden var helt brun af affald eller at gaderne ikke var lige kønne, deroppe var det hele bare flot. :) Efter aftensmaden fik vi cocktails på Sirocco Sky Bar (etage 64), som er den man kan se i filmen. Og så skulle vi selvfølgelig smage en Hangovertini. :) Det var en rigtig fedt oplevelse, og en del anderledes end de drinks vi har nydt på stranden. ;)
Dette var en rigtig god måde at sige på gensyn til hinanden på - for torsdag morgen tog Irene og jeg tilbage til Koh Tao - vores, ind til videre, yndlingsdykkersted, og Sabrine og Louise begav sig nordpå til Chiang Mai. :) Jeg kan ikke sige meget om hvad de oplever, men ved at de glædede sig og at førstehåndsindtykket af byen var godt!
For Irenes og mit vedkommende kommer de sidste dage til at indholde meget hav. :D Vi kan tydeligvis ikke få nok af dykning, og eftersom vi ikke så en skildpadde eller hvalhaj sidste gang må vi jo give det en chance mere. ;)
I dag, vores første hele dag på Koh Tao, har vi været på 100-bath øen; Koh Nang Yuan. Her har vi nydt stranden og solen, som lidt er det eneste øen har, udover et viewpoint som vi selvfølgelig også var oppe og kigge fra :)
I morgen går det løs med dykningen, denne gang fun dive, da vi jo er blevet open water dykkere. :) Det bliver så skønt at komme ned til alle de flotte fisk og koraller igen :D
Resten af tiden flyver sikkert afsted, da der kun er 5 dage til turen går mod Danmark igen! Mærkeligt at tænke på at vi allerede har været her i 5 uger, men det bliver nu også dejligt at komme hjemad snart. :)
mandag den 23. september 2013
Koh Tao, dykning og fødselsdag!
Så er der sidste dag på Koh Tao, og sidste dag for vores dykkercertifikat. I går bestod vi eksamen og havde også de to første dyk ned til 12 m. I dag er det så de to sidste og ned til 18 m. Jeg kan ligeså godt lade være med at prøve på at skrive hvor fedt det er, for det kan man ikke. Men vi elsker det allerede! Så vi krydser fingre for en skildpasse eller en hvalhaj i dag. :D
I går blev Louise også fejret med maner, eller så godt som vi nu kan hernede. Dagen startede med sang og gave. Så tog hende og Sabrine på sol-/snorkle tur og om eftermiddagen fik vi fødselsdagskage og hun fik traditionen tro masser af kanel. :D Vi fik spist og sluttet aftenen af med drinks i sandet. :)
Next stop er Bangkok som vi rejser til i dag. Det bliver fedt!
Alt er nice hernede - hyg jer! :)
Ps. Irene laver "jeg har tisset"-tegn, og jeg er "out of air". :D
søndag den 22. september 2013
lørdag den 21. september 2013
Farvel Surat Thani Hospital / Hej ferie!
Så er sidste uge på hospitalet færdig, lidt mærkeligt, men det betyder jo også at vores ferie er igang!
Den sidste uge, er som de andre, gået ret stærkt synes jeg. Men vi fik også nået lidt mere den sidste uge. Vi var efter arbejde ude og se universitetet hvor vi kunne svømme lidt, i en ikke så ren pool dog, og var efterfølgende på nightmarked og kunne købe os lidt til aftensmaden, vi fik bl.a. en vaffel til 2 kr, og en majskolbe til at gnaske af - god og nærende aftensmad. :D
Torsdag fik vi besøg af Ruang fra Projects Abroad, som vi skulle lave noget feedback med i forbindelse med vores ophold på hospitalet og med dem som organisation. Efter arbejde gik vi ud og fik en lækker isdessert som en god afslutning.
Fredag gik det meste af dagen med at sige farvel og tak til fysserne for at have os. Vi havde taget noget dansk slik med, lakrids og marzipan, som de skulle prøve, nu da vi i næsten fire uger har prøvet en masse forskellige thailandske ting. Det var ikke det hele der faldt i lige god jord, men det var sjovt! :)
Vi fik også gaver fra fysioterapeuterne. Et par øreringe hver og en golden leaf, som sympoliserer held og lykke. Rigtig sødt af dem :)
Efter arbejde gik turen så til Koh Tao, og efter en meget lang og for at sige det mildt ikke særlig sjov tur der indebar meget store bølger, kom vi endelig frem il hotellet.
Målet med Koh Tao er for Irenes og mit vedkommende at blive certificerede open water dykkere, så fredag aften mødte vi Per som skal være vores divemaster. Per er pæredansk og har faktisk gået på efterskole med Irene.
Her til aften mødte vi så vores dykkerinstruktør Jens, som også er dansk. Vi havde nemlig vores første lektion i dag. Vi fik set en film om dykning og alt hvad der er at vide omkring det, og har også fået lektier for - men når det er om dykning gør det nu ikke så meget :)
I morgen skal vi så have noget mere teori og i poolen og dagene efter er der en lille ekamen og 4 dyk i havet - det bliver bare fantastisk!
Det var lige en hurtig update herfra - der er ikke blevet taget mange billeder endnu, men det skal nok komme :)
God weekend til jer derhjemme - ved vores bliver super! :)